Et todageskursus for fagpersoner, der arbejder med børn og unge
Hvordan kan vi bedre forstå børn og unges adfærd, når nervesystemet bliver overbelastet? Og hvordan kan vi som fagpersoner tilpasse aktiviteter, krav og omgivelser, så barnet eller den unge får bedre muligheder for trivsel, deltagelse og læring?
På dette todageskursus sætter vi fokus på sammenhængen mellem nervesystem, sanser, adfærd og energiforbrug. Kurset tager udgangspunkt i arbejdsredskabet Min Dag | Min Energi (MDME), som er et aktivitetsfokuseret arbejds- og analyseredskab udviklet til arbejdet med aktivitets- og energibalance. Kurset tager afsæt i en videreudvikling af MDME, hvor fokus er flyttet fra et indefra-perspektiv til et udefra-perspektiv. Den oprindelige tilgang bygger på personens egen refleksion over energi og handlinger, belastninger og deltagelse i hverdagen. Denne tilgang kan være udfordrende for børn og unge, som endnu ikke har forudsætningerne for selvrefleksion eller for at sætte ord på egne kropslige og mentale signaler.
I denne videreudviklede tilgang arbejder vi derfor med, hvordan fagpersoner gennem observationer af barnets eller den unges adfærd, deltagelse og reaktioner kan skabe forståelse for energiforbrug, belastninger og behov for tilpasning. Fokus er ikke på, hvad barnet eller den unge selv skal forklare, men på hvordan omgivelserne kan blive bedre til at forstå, analysere og tilpasse krav, aktiviteter og rammer ud fra et nervesystemsperspektiv.
Kurset bygger på evidensbaseret teori og praksisnære tilgange, som kan omsættes direkte til egen praksis.

Formålet med kurset er at skærpe fagpersoners fokus på nervesystemet og på, hvad der sker i hjerne og krop, når et nervesystem bliver overbelastet.
På kurset arbejder vi blandt andet med:
Kurset henvender sig til fagpersoner, der arbejder med børn og unge i praksis, herunder:
14 timer
Kurset består af to kursusdage med hjemmeopgave mellem dagene. Hjemmeopgaven tager udgangspunkt i en case fra egen praksis og giver mulighed for at afprøve MDME-redskaberne i konkrete sammenhænge.
Alle priser er angivet ekskl. moms
MDME-Manual (1 stk. trykt udgave)
To kursusdage
Forplejning på begge kursusdage