På MDME-certificeringskurset introduceres du til valide teorier, tilgange, værktøjer og metoder, som MDME-interventionen bygger på.
Vores kursusforløb tilbyder en unik kombination af teori og praksis, som strækker sig over både online- og fysiske undervisningsdage. Kurset er designet til at give dig de nødvendige redskaber til at arbejde med energiforvaltning og hjernetræthed, baseret på den nyeste forskning inden for området.
Kurset tager afsæt i den digitale version af arbejds- og analysereskabet Min Dag Min Energi (MDME). MDME-Digital understøtter og kvalificerer den faglige indsats og giver samtidig mulighed for at generere rapporter, visualiseringer og dataudtræk.
Certificering er påkrævet for at kunne anvende redskabet.

Formålet med MDME-certificeringskurset er at kvalificere ergoterapeuter til at anvende arbejds- og analyseredskabet Min Dag | Min Energi (MDME).
Min Dag | Min Energi (MDME) er et struktureret og aktivitetsfokuseret redskab, der anvendes i arbejdet med personer, som oplever aktivitets- og deltagelsesproblemer som følge af hjernetræthed. Redskabet er målrettet personer med tilstrækkelige eksekutive funktioner til at kunne reflektere over egen situation, egne handlemønstre og hverdagsaktiviteter. Dette er en forudsætning, da MDME-interventionen bygger på et indefra-perspektiv, hvor personens egen oplevelse, indsigt og refleksion er det centrale omdrejningspunkt.
Interventionen er oprindeligt udviklet og afprøvet til personer med hjernetræthed efter let apopleksi, transitorisk cerebral iskæmi (TCI) og lettere traumatisk hjerneskade, herunder hjernerystelse. I dag anvendes redskabet også i arbejdet med personer, der oplever hjernetræthed i forbindelse med eksempelvis kroniske smerter, kræft, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, stress og ADHD.
Et centralt formål med MDME-interventionen er, at personen med hjernetræthed opnår viden og indsigt i egne følgesymptomer og de begrænsninger, disse medfører i hverdagen. Lige så vigtigt er det, at personen bliver bevidst om, hvilke aktiviteter og strategier der henholdsvis dræner og giver energi, og hvordan energien kan forvaltes mere hensigtsmæssigt.
40 timer (kursus samt forberedelse)
Kursusforløbet strækker sig over 4 måneder for at du kan kalde dig certificeret MDME-behandler – ikke kun i teorien, men også i praksis.
MDME-forløbet består af fire undervisningsmoduler: To moduler gennemføres online, mens to moduler afholdes som hele kursusdage med fysisk fremmøde. Certificeringskurset indebærer en aktiv arbejdsindsats mellem modulerne.
MDME er udviklet som et digitalt, aktivitetsbaseret arbejds- og analyseværktøj, men kan også anvendes i en analog version. Vær dog opmærksom på, at den analoge udgave er mere tidskrævende og ikke giver mulighed for at generere rapporter, visualiseringer eller dataudtræk. Det er vigtigt at understrege, at undervisningen på kurset er tilrettelagt med udgangspunkt i MDME-Digital, så deltagerne får indsigt i de funktioner og muligheder, den digitale løsning tilbyder.
Du skal forvente forberedelse til hvert modul, herunder:
Ca. 6 timers varighed
8 timers varighed
TEMA: PRAKTISK ANVENDELSE
Du arbejder praksisnært med:
2 timers varighed
TEMA: OPFØLGNING OG BEGYNDENDE ANALYSE
8 timers varighed
TEMA: ANALYSE OG ANVENDELSE I PRAKSIS
Alle priser er angivet ekskl. moms
MDME-Manual (1 stk. trykt udgave)
MDME-Vejledning (1 stk. trykt udgave)
MDME-Analyseguide (1 stk. trykt udgave)
Tre kursusdage i alt (28 timers undervisning) - bestående af:
Ti timers online modul som teoretisk fundament forud for kursusforløbet
To hele fysiske kursusdage
To timers online session
Gratis adgang til MDME-Digital i kursusperioden samt den efterfølgende måned efter 2. kursusdag (kræver underskrevet databehandleraftale inden kursusstart). Det er muligt at tilkøbe fortsat adgang til MDME-Digital.
Løbende skriftlig sparring med underviserne mellem kursusdagene
Forplejning på begge kursusdage (kun gældende for åbne kurser)