Du skal bruge navn, mailadresse og fødselsdato, når du opretter en klient. Notér gerne den adgangskode, som du tildeler klienten, så I sammen kan lave den første registrering i MDME-Dagsskema, så klienten bliver fortrolig med anvendelse af systemet. Klienten vil altid kunne udskifte adgangskoden ifm. login.

Det er vigtigt at notere, at MDME-Digital ikke er en selvstændig app – men derimod en mobiltilpasset webløsning, hvilket bl.a. gør, at vi kan undervise i løsningen på vores certificeringskurser.

Det er en god idé at hjælpe klienten godt i gang med at anvende MDME-Digital på sin mobile enhed. Du kan bruge de nedenstående guides til, hvordan løsningen kan lægges ned på hjemmeskærmen på både iPhone og Android-enheder.

Hvis din klient har anvendt forkert adgangskode for mange gange, så låses brugeren og vil stå med en gul markering i din klientoversigt. Du skal låse kontoen op igen og tildele brugeren en ny adgangskode.

Du kan dele en klient med en eller flere kolleger, så I kan samarbejde omkring klienten. Du kan også vælge at flytte klienten, hvis du ikke skal have adgang til klienten selv længere.

Både deling og flytning skal accepteres af din kollega. Klienten vil i dette tilfælde stå som en “fadet” klient, når din kollega logger ind på sin behandlerkonto, og klienten kan først reelt tilgås, når deling eller flytning er accepteret.

Hvis klienten har været inaktiv i 4 måneder, det vil sige, at denne ikke har foretaget registrering af sine aktiviteter, så bliver denne automatisk slettet i løsningen. Løsningen er konfigureret på til at sende advarsler om sletningen på email:

• Første mail går ud, når klienten har været inaktiv i 3 måneder (en måned før den automatiske sletning)
• Næste mail går ud 7 dage før sletning
• Sidste mail går ud, når klienten er slettet

Når du vil slette en klient, så gennemgår du et sletningsflow, hvor du bliver tilbudt alle tilgængelige eksporter for klienten. Det kan eks. være:

• MFI-20 (Rapport)
• MFS (Rapport)
• Registreringer
• COPM-mål
• MDME-Farveskala
• MDME-Refleksionsark
• Mv.

Du har mulighed for at udsætte sletningen, hvis du gerne vil beholde klienten i MDME-Digital. Når du udsætter sletningen, så genstartes perioden med 4 nye måneder fra den dato, du vælger.

Formålet med nudging er at støtte klienten i at ændre adfærd – for eksempel ved at blive mindet om at holde en hjernepause, når der opstår symptomer på begyndende hjernetræthed. Nudging fungerer som en kompenserende strategi, der skal hjælpe klienten med at opnå en situationsafhængig erkendelse. Det betyder, at nudging skal give klienten en konkret oplevelse af, at det faktisk har en effekt at holde en pause eller prioritere en grøn aktivitet.

Nudging kan med fordel aktiveres, når klienten befinder sig i den intellektuelle erkendelsesfase, men stadig har svært ved at omsætte denne erkendelse til handling – for eksempel at få holdt sine pauser i tide. Her kan nudging fungere som støtte og motivation til at stoppe op.

Det er dog vigtigt, at du som behandler kun aktiverer nudging, når du har vurderet, at klienten befinder sig på det højeste niveau af intellektuel erkendelse. Det vil sige, at der skal være sammenhæng mellem klientens egne udsagn og valg af farvekoder.

Derfor bør du ikke slå nudging til første gang, du beder klienten om at registrere – det kræver en grundig vurdering af klientens erkendelsesniveau.

Formålet med at spørge til klientens nattesøvn er at få et indblik i søvnens kvalitet, da den har stor betydning for klientens energiniveau i løbet af dagen. Hvis du som behandler oplever, at klienten registrerer sig i rødt eller gult energiniveau fra morgenstunden, kan det være relevant at aktivere funktionen spørg til nattesøvn.

Når du anvender denne funktion, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er klientens oplevede energiniveau, vi spørger til – altså hvordan de føler sig efter nattesøvnen. Klienten skal derfor beskrive sin tilstand med ord som fx udhvilet, træt eller udmattet.

Hvis klienten ofte angiver lavt energiniveau om morgenen, bør du som behandler være nysgerrig på, hvad der kan være årsagen til den forstyrrede søvn. Overvej at spørge ind til:

• Om klienten har en meget afbrudt nattesøvn
• Om det er svært at falde i søvn om aftenen
• Om klienten vågner meget tidligt og ikke kan falde i søvn igen

Klientens aftenrutiner og strategier fra dagen før kan i høj grad påvirke søvnkvaliteten, og det er derfor relevant at medtænke disse i samtalen.

Det er også vigtigt at bemærke, at nogle klienter kan være langsomme startere om morgenen – det vil sige, at de kan føle sig træge, selvom de har sovet godt og føler sig veludhvilede. Disse klienter kan stadig registrere sig i grønt energiniveau, fordi de reelt har haft en god nattesøvn.

Vi har udarbejdet en standardliste med de mest almindelige aktiviteter. Når du markerer en aktivitet i listen, bliver den gjort tilgængelig for klienten.

Klienten har altid mulighed for selv at tilføje aktiviteter, hvis der mangler noget i den standardliste, du stiller til rådighed.

Vi anbefaler, at du som behandler udvælger relevante aktiviteter på baggrund af din anamnese fra den indledende samtale. Her har du som regel fået indsigt i klientens daglige rutiner, interesser og arbejdsliv. Har du ikke fået spurgt ind til bestemte aktiviteter under samtalen, kan du gøre det i forbindelse med udvælgelsen.

Det er dog ikke meningen, at du skal gennemgå hele standardlisten punkt for punkt – det kan virke overvældende og energikrævende for klienten.

Opret rutiner

Hjælp klienten med at identificere og navngive faste rutiner i hverdagen. En rutine kan med fordel samle flere korte, tilbagevendende aktiviteter – f.eks. en aftenrutine, der inkluderer frisk luft, en kort gåtur og personlig hygiejne.

Vær opmærksom på, om rutinen bliver for energikrævende. Hvis klienten gentagne gange registrerer sig med lavt energiniveau (gul eller rød), bør du overveje at justere indholdet.

Eksempel: Hvis du har mistanke om, at det særligt er den personlige hygiejne, der trækker energi i aftenrutinen, kan du vælge at fjerne den fra rutinen og i stedet oprette den som en selvstændig aktivitet.

Opret underaktiviteter

Når en aktivitet indeholder forskellige typer handlinger med forskelligt energiforbrug, er det vigtigt at specificere dem som underaktiviteter. Det giver et mere præcist billede af, hvad klienten laver – og hvordan det påvirker energiniveauet.

Eksempler:

• Arbejde – computer
• Arbejde – møde
• Arbejde – klienter
• Arbejde – praktisk

Denne opdeling gør det lettere for dig at analysere, hvad der fungerer – og hvor der eventuelt skal justeres.

En central del af MDME-tilgangen er, at klienten opstiller aktivitetsmål for forløbet. Disse mål danner grundlag for både din faglige analyse og klientens erkendelsesproces, som du understøtter som behandler.

Når klienten oplever effekt af de strategier, de bruger til at nå deres aktivitetsmål, bliver det lettere for dem at overføre strategierne til andre aktiviteter.

Vi anbefaler, at du i forbindelse med aktivitetsmål opstiller både et langsigtet og et kortsigtet mål – og er meget specifik i din beskrivelse af aktivitet og tidsrum for den pågældende aktivitet.

Eksempler på aktivitetsmål:
Langsigtet mål:
– At kunne genoptage sit arbejde i mindst 30 timer om ugen

Kortsigtede mål:
– At kunne koncentrere sig om computerarbejde i minimum 45 minutter
– At kunne arbejde 3 × 2 timer ugentligt på sin nuværende arbejdsplads

I disse tilfælde skal du som behandler stille aktiviteten arbejde til rådighed – og samtidig specificere typen, f.eks. arbejde – computer. Husk også at markere aktiviteten som aktivitet jf. mål.

Når en aktivitet markeres som aktivitet jf. mål, fremhæves den i behandlerens registreringsoversigt med en lyseblå farve. Det giver dig et hurtigt overblik over, hvor ofte klienten arbejder med målorienterede aktiviteter – og i hvilken grad de anvender bevidste strategier i forbindelse med dem.

Når du udvælger aktiviteter, er det vigtigt altid at inkludere flere typer af hjernepauser.

Udpeg i samarbejde med klienten de pauser, der passer bedst til deres behov. Jo flere forskellige hjernepauser der er tilgængelige, desto større er sandsynligheden for, at klienten både får dem brugt og oplever en effekt.

Evnen til at tage en hjernepause ved tegn på let til moderat hjernetræthed er en central strategi i forløbet – og noget af det første, du som behandler analyserer i din faglige vurdering.

Når du markerer en aktivitet som en hjernepause, bliver den fremhævet i behandlerens registreringsoversigt med en lysegrøn farve. Det giver dig et hurtigt visuelt overblik over, hvor ofte klienten får prioriteret de pauser, I har aftalt.

Når du udvælger udsagn sammen med klienten, er det vigtigt, at du kun vælger de udsagn, klienten kan genkende hos sig selv. Ellers kan det virke uoverskueligt, hvis de får alle udsagn stillet til rådighed.

Det er samtidig vigtigt at udvælge udsagn fra alle tre energiniveauer – også selvom det ofte kan være svært for klienter med hjernetræthed at identificere udsagn fra det grønne energiniveau i begyndelsen af et MDME-forløb.

I sådanne tilfælde er det din rolle som behandler at guide klienten til at finde de udsagn, der bedst beskriver deres tilstand. Hjælp dem med at identificere udsagn, der passer til perioder, hvor de har mest energi eller færrest symptomer, og placer disse i det grønne felt i MDME-farveskalaen.

Selvom klienten oplever konstante symptomer, er det vigtigt i forbindelse med det grønne energiniveau at få beskrevet, hvordan denne tilstand eller disse symptomer opleves, når belastningen er mindst.

Det er ligeledes vigtigt at graduere de samme udsagn i både det gule og det røde felt – altså beskrive, hvordan det samme udsagn opleves, når energien er lavere, eller symptomerne er mere udtalte.

Denne graduering giver klienten en værdifuld forståelse af egne energimønstre og symptomer – en indsigt, der er central i rehabiliteringsprocessen.

Bemærk, at det er helt normalt, at der er flest genkendelige udsagn i det gule og røde energiniveau.
Bemærk også, at der kan være behov for at ændre eller tilføje udsagn undervejs i MDME-forløbet.

Oplever din klient symptomer, som ikke er en del af de eksisterende udsagn i MDME-farveskalaen, har du som behandler mulighed for at oprette et nyt udsagn, der beskriver denne tilstand. Det er dog vigtigt, at udsagnet relaterer sig til klientens energiniveau – og ikke er følelsesbaseret.

Et eksempel kunne være tinnitus, som nogle personer med hjernetræthed oplever, men som ikke er en fast del af farveskalaen. Her kan du formulere et konkret udsagn, der beskriver, hvordan tinnitus viser sig – men altid med fokus på, hvordan den ændrer sig i takt med energiniveauet.

Bemærk, at klienten ikke selv kan oprette udsagn. Det er din opgave som behandler at sikre, at nye udsagn er relevante, lette at forstå og kan gradueres til både grøn, gul og rød – så de afspejler tilstanden ved henholdsvis ingen/minimal hjernetræthed, let/moderat hjernetræthed eller markant hjernetræthed.

På den måde bliver det nye udsagn et brugbart redskab i klientens indsigt og selvmonitorering – på lige fod med de øvrige udsagn i MDME-farveskalaen.

Det er altid en god idé at udskrive MDME-farveskalaen og give den med hjem til klienten. Den kan være en værdifuld støtte, når klienten begynder at registrere sine symptomer og får en bedre forståelse af, hvordan symptomerne ændrer sig i takt med graden af hjernetræthed.

I MDME-Digital har du som behandler under stamdata mulighed for at oprette aktivitetsmål – enten baseret på COPM-tilgangen eller som fritekst, hvor du beskriver kortsigtede og langsigtede mål for forløbet.

Uanset hvilken metode du vælger, bliver målene synlige for klienten under fanen Mål og aftaler.

COPM er et struktureret redskab, der anvendes til at dokumentere klientens egen vurdering af – og tilfredshed med – evnen til at udføre meningsfulde aktiviteter, som klienten har vanskeligt ved at mestre. Redskabet bygger på den canadiske model og er inddelt i tre overordnede aktivitetsområder: personlige daglige aktiviteter, produktivitet og fritid. Hvert område er desuden opdelt i tre underkategorier, som følger inddelingen i CMOP-E. Under hver underkategori findes eksempler, der fungerer som stikord for behandleren under interviewet.

COPM-processen består af fire trin:

1. Klienten identificerer de aktiviteter, der opleves som problematiske.
2. Klienten vurderer, hvor betydningsfulde disse aktiviteter er.
3. Både udførelse og tilfredshed med udførelsen vurderes på en skala fra 1 til 10.
4. Til sidst følges der op og foretages en revurdering.

COPM giver et stærkt fundament for målrettet intervention og gør det muligt at følge klientens udvikling over tid – set fra klientens eget perspektiv.

MDME-Refleksionsark er et centralt redskab, der støtter klienten i at blive bevidst om, hvilke aktiviteter der er særligt krævende – og hvilke der giver energi. Refleksionsarket bygger videre på de daglige registreringer i MDME-Dagsskemaet og hjælper med at skabe overblik over mønstre i hverdagen.

Gennem dagsskemaet får klienten indsigt i, hvilke aktiviteter der opleves som særligt krævende – og hvilke der opleves som energigivende. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mange faktorer spiller ind – for eksempel støj i omgivelserne, aktivitetens varighed eller tidspunkt på dagen – som kan påvirke, hvor belastende en aktivitet føles.

Formålet med refleksionsarket er at skabe en fælles dialog mellem dig og klienten om aktiviteternes krav. Sammen kan I overveje, hvordan de mest krævende aktiviteter – særligt dem i rød og gul farvekategori – kan tilpasses, så de over tid bliver mere håndterbare og mindre energikrævende.

Refleksionsarket fungerer som et fleksibelt værktøj, hvor aktiviteter placeres i farvekategorier afhængigt af, hvordan de opleves af den enkelte. Det er vigtigt at huske, at farvekategorien for en aktivitet kan ændre sig – ikke kun ud fra aktiviteten selv, men også ud fra faktorer som aktivitetens varighed, omgivelsernes stimuli og klientens energiniveau før og under aktiviteten.

En aktivitet, der for én klient er grøn og energigivende, kan for en anden være rød og meget krævende. Kategoriseringen er individuel og skal tilpasses den enkelte klients erfaringer, vaner og interesser.

Over tid vil mange klienter opleve, at aktiviteter rykker sig – fra rød til gul og fra gul til grøn – i takt med at de udvikler strategier og bliver bedre til at håndtere kravene.

Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at klienten skal opfordres til at prioritere aktiviteter i alle tre kategorier, så vedkommende styrker sin tolerancetærskel og bidrager til både trivsel og udvikling af en bæredygtig aktivitetsbalance.

MDME-Ugeskemaet introduceres, når klienten har opnået en stabil, situationsafhængig erkendelse. På dette tidspunkt kan de daglige registreringer i MDME-Dagsskemaet udfases, og i stedet arbejdes der med MDME-Ugeskemaet. Skiftet er en del af faciliteringen til en mere forudseende erkendelse og understøtter en struktureret og langsigtet planlægning af aktivitetsbalancen.

Klienten coaches i at udfylde ugeskemaet med afsæt i erfaringerne fra MDME-Dagsskemaet og MDME-Refleksionsark. Målet er, at klienten bliver i stand til selv at planlægge sin uge med blik for både aktivitets- og energibalance.

En central del af denne planlægning er aktivitetshåndtering. Klienten støttes i at fordele sine aktiviteter ud fra MDME-Refleksionsarkets tre farvekategorier – grøn, gul og rød. Derudover opfordres klienten til at veksle mellem fysiske og kognitive opgaver, da dette aktiverer forskellige dele af hjernen og kan bidrage til bedre energistyring.

For at forebygge overbelastning og reducere risikoen for hjernetræthed anbefales det at placere hjernepauser eller grønne aktiviteter både før og efter røde aktiviteter. Det bidrager til at balancere energiniveauet i løbet af dagen.

Aktiviteter før sengetid bør planlægges med omhu. Her anbefales det at prioritere grønne, rolige aktiviteter jf. MDME-Refleksionsark, da disse understøtter bedre søvnkvalitet og mindsker risikoen for overstimulering før sengetid.

Bemærk:

• MDME-Ugeskemaet i MDME-Digital er skrivbart.
• Du kan som behandler vælge at udskrive skemaet og lade klienten udfylde det i hånden.
• Du kan også gemme et skema digitalt under Ugeskema i stamdata – herefter bliver det tilgængeligt for klienten som en skrivbar version i deres del af systemet.
• Vær opmærksom på, at de registreringer, klienten foretager i sit ugeskema i MDME-Digital, ikke synkroniseres til behandlerens version. Derfor skal klienten selv sørge for at udskrive ugeskemaet og medbringe det til næste konsultation – eller sende det til behandleren på anden vis.

Formålet med registreringskladden

Formålet med at oprette en registreringskladde er at støtte klienten i at skabe struktur i sine daglige aktiviteter og sikre en hensigtsmæssig vekslen mellem aktivitet og hjernepauser. Registreringskladden fungerer som en kompenserende strategi, som du som behandler kan anvende, når klienten har opnået en vis intellektuel erkendelse – men stadig har svært ved at genkende symptomer på let, moderat eller markant hjernetræthed, eller har udfordringer med at handle hensigtsmæssigt på dem.

Fordele ved at benytte registreringskladde

Ved at benytte en registreringskladde kan du:

• Lette de daglige registreringer for klienten.
• Understøtte klientens oplevelse af effekt ved at tage hjernepauser i tide.

Bidrage til succes med aktivitetsmål ved at:

• Hjælpe klienten med at prioritere, hvornår på dagen en aktivitet bedst kan udføres.
• Planlægge hjernepauser før krævende aktiviteter eller udvalgte aktivitetsmål, så klienten er mest muligt aktivitetsparat.
• Støtte klienten i at definere rammen for en aktivitet: Hvor længe skal den vare, og kan omgivelserne tilpasses, så sandsynligheden for succes øges?
• Indsætte grønne, gule og røde aktivitetsblokke, der nudger klienten til at prioritere mellem typer af aktiviteter i tråd med MDME-refleksionsarket.

Samarbejde med klienten

Registreringskladden skal altid udarbejdes i tæt samarbejde med klienten, så den bliver realistisk og tilpasset deres hverdag. I dialogen er det vigtigt at drøfte:

• Hvilke typer af hjernepauser klienten skal prioritere.
• Hvornår hjernepauserne skal prioriteres.
• Hvor hjernepausen kan holdes – især i forbindelse med aktiviteter uden for hjemmet eller på arbejdspladsen, så klienten ikke bruger unødvendig energi på at træffe disse beslutninger i øjeblikket.

Derudover kan arbejdet med registreringskladden skabe grobund for vigtige samtaler om større ændringer i klientens aktivitetsmønster. Det kan fx være:

• En vurdering af, om den nuværende arbejdstid er realistisk, eller om der er behov for justering i samarbejde med arbejdsgiver, jobkonsulent eller andre relevante aktører.
• Prioritering af arbejdsopgaver, så mere krævende opgaver lægges tidligt på dagen, mens rutineprægede opgaver placeres senere.

Bemærk:

• Registreringskladden bliver først aktiv hos klienten dagen efter, den er oprettet. Informer klienten om dette for at undgå forvirring.
• Det anbefales at udskrive registreringskladden og udlevere den til klienten, så vedkommende har et visuelt overblik over den nyoprettede dagsstruktur. Dette kan være en stor hjælp i hverdagen – både som støtte til planlægning og som udgangspunkt for refleksion.
• Der kan kun oprettes én registreringskladde, så det er vigtigt, at du tager afsæt i en dag, der enten er typisk for klienten, eller som repræsenterer en struktur, I sammen vurderer som hensigtsmæssig.
• Klienten har mulighed for at ændre både tidspunktet for aktiviteter og selve aktiviteterne i løbet af dagen. Vær dog opmærksom på, at disse ændringer nulstilles ved døgnskifte – herefter genstarter dagen med udgangspunkt i den oprindelige registreringskladde.